Dansk Retursystem A/S henter gratis tomme engangsemballager hos butikker, kontorer, hoteller, restauranter og andre erhvervsdrivende, der er tilmeldt indsamlingsordningen hos Dansk Retursystem A/S.
Vi indsamler engangsemballager fra de drikkevarer, der er med i pantsystemet. Sammen med disse medtager vi gerne emballager fra drikkevarer uden pant, som fx dåser og flasker fra grænsehandlen og andre, ikke pantbelagte drikkevarer, men ikke flasker fra vin og spiritus samt snapseflasker.
Afhentning af genpåfyldelige flasker, der vaskes og fyldes igen, skal du til gengæld aftale med dine leverandører.
Vi leverer tomme lastbærer til indsamlingen i form af sække og pallecontainere. Til butikker med komprimator leverer vi plastkasser. Læs mere om bestilling af lastbærer.
Ved afhentningen stiller vi krav om, at emballagerne er sorteret i plast, glas og metal. Lastbærerne skal fyldes som anvist, være plomberet og forsynet med identifikation:
Hvis du ønsker, at Dansk Retursystem A/S skal hente tomme emballager i forbindelse med festival, messe eller større sportsstævne, skal du tage telefonisk kontakt til Dansk Retursystem A/S på telefon 43 32 32 32. På baggrund af dine oplysninger om mængden af tomme emballager vil vi vurdere, om vi kan tilbyde afhentning.
Af hensyn til miljøet tilrettelægger vi indsamling af tom emballage efter mængden af tomme engangsemballager. Det betyder, at vi henter tomme emballager, når mængden udgør:
I opstartsfasen vil du få afhentet efter behov. Det vil sige, at du skal bestille afhentning af tom emballage, når du kan opfylde kravet om minimums-mængden. Minimumsmængden på to sække er en overgangsordning. Når vi har kortlagt behovet for afhentning hos den enkelte kunde, og når kunden har behov for hyppig afhentning, vil vi fastlægge afhentningen, så den foregår på en bestemt ugedag. Hvis behovet er der, kan vi tilbyde flere afhentninger i løbet af en uge - på fastlagte dage.
Du kan bestille afhentning ved brug af formularen:
Du kan også bestille afhentning via mail info@dansk-retursystem.dk, ved brug af fax nr. 43 32 32 39 - eller ring til vores kundeservice på 43 32 32 32.
Vi leverer som udgangspunkt det samme antal tomme lastbærer, som vi afhenter. Du skal selv sørge for at bestille sække.
De kunder, som har fået tildelt faste afhentningsdage, kan ved behov for ekstra afhentning, booke dette på Miljølogistiks hjemmeside:
Efter optælling af de tomme emballager i Dansk Retursystem A/S udbetales panten til kunden. Læs mere om udbetaling af pant.