Returregler for butikker, kontorer, restauranter m.v.

Butikker og erhvervsdrivende, der sælger eller udleverer m.v. pantbelagte drikkevarer er underlagt reglerne i pantbekendtgørelsen om returtagningspligten og udbetaling af pant.

Der gælder forskellige returregler afhængig af om emballagetypen er en genpåfyldelig emballage eller en engangsemballage. Derudover gælder der forskellige regler afhængig af om drikkevarerne drikkes på stedet, fx i restauranter og kontorvirksomheder eller drikkevarerne kan medtages og drikkes i fx offentligt rum eller private hjem.

Regler for returtagning:

Dansk Retursystem A/S har udgivet en række informativt materiale som hjælp til håndtering af flasker og dåser i butikkerne samt til information af kunderne. Det kan du læse mere om her.

Udbetaling af pant

Alle erhvervsdrivende, der sælger, udleverer, overdrager m.v. pantbelagte drikkevarer, skal opkræve pant ved salg af pantbelagte drikkevarer og udbetale pant til kunden ved aflevering af tom emballage. Dette kan i princippet udelades, hvis der er tale om salg på et lukket område som i en kantine, kontorvirksomhed eller restaurant m.v.

I butikker med returautomat, skal butikken modtage de tomme emballager manuelt og udbetale pant til kunden, når automaten ikke virker.

Alle erhvervsdrivende, der sælger pantbelagte drikkevarer, der kan drikkes et andet sted, må ikke indføre begrænsning i antallet af de emballager, de modtager. De må heller ikke fastsætte regler om tidspunkter for aflevering af tomme emballager og udbetaling af pant.

En pantbon er at betragte som et gældsbevis, og kunden har krav på udbetaling af værdien. Virksomheden kan dermed ikke indføre regler om indløsning af pantværdien fx i form af køb af varer.

Evig returtagningspligt

For alle erhvervsdrivende gælder generelt en evig returtagningspligt. Det betyder, at virksomheden/butikken fortsat skal modtage den genpåfyldelige emballagetype, som den tidligere har solgt. Dette gælder også for producenten eller leverandøren af den genpåfyldelige emballage, der fortsat vil være forpligtet til at hente de tomme emballager hos deres kunder. Det er kun Miljøstyrelsen, som kan dispensere fra denne regel.

Den evige returtagningspligt for engangsemballager vil ikke volde problemer i butiksleddet, da Dansk Retursystem A/S henter alle engangsemballager og udbetaler pantværdien efter optælling.

Miljøstyrelsen har indgået en særaftale med markedet om udfasning af 1½ l’s genpåfyldelig plastflaske. Det betyder, at forbrugere kun kan indløse panten i de butikker, der fortsat sælger drikkevarer i denne emballagetype.

Emballager uden pant

Det er frivilligt om butikker og andre erhvervsdrivende vil tage imod dåser og flasker, som forbrugerne har købt i grænsehandlen. Dansk Retursystem A/S henter dem gerne sammen med pantmærkede engangsemballager, men vi udbetaler ikke pant for dem.

Dansk Retursystem A/S medtager også gerne emballager uden pant, hvis de er forvekselige med pantbelagte emballager, fx tomme emballager fra ren juice eller most.

Flasker med vin og spiritus er ikke omfattet af pantbekendtgørelsen, men nogle butikskæder og producenter har indført et særskilt pantsystem på disse flasker - fx på snaps og Gl. Dansk. Dansk Retursystem A/S indsamler ikke disse emballager og udbetaler heller ikke pant for dem.

 

»Tomme dåser og flasker
er guld værd
– man smider da ikke
guld på gaden!«

Nyheder

31. maj 2010
I forbindelse med Dansk Retursystems generalforsamling er Selskabets årsrapport for 2009 blevet offentliggjort.

3. maj 2010
Fremover vil alle plastflasker med et indhold på ikke over 99 cl, udløse pant på 1,50 kr. Læs mere her

23. april 2010
Dansk Retursystem A/S ønsker at indkøbe centrale styreenheder til erstatning for de eksisterende. De nye centrale styreenheder skal erstatte de eksisterende i alle danske detailbutikker og har til opgave at varetage validering, sortering og registrering af engangsemballager i butikkerne for at sikre korrekt udbetalt pant til alle kunder.

Læs flere nyheder Arrow

Pant A Pant B Pant C
1,00 kr 1,50 kr 3,00 kr
  • Dansk Retursystem A/S
  • Baldersbuen 1
  • 2640 Hedehusene
  • CVR-nr. 25 49 61 40
  • Telefon 43 32 32 32
  • Fax 43 32 32 39
  • info@dansk-retursystem.dk