Returregler, gældende for butikker med returautomat og central styreenhed
Regler for engangsemballager:
Butikker, som har en central styreenhed, skal tage imod alle typer engangsemballager, uanset hvilke engangsemballager, butikken selv sælger. Det samme gør sig gældende, hvis butikken har modtaget effektiviseringstilskud.
Regler for genpåfyldelige emballager:
Butikken skal tage imod de genpåfyldelige emballagetyper, butikken selv sælger. Derudover skal butikken modtage andre genpåfyldelige flasker, hvis de flasker ligner dem, de selv sælger – dvs. har samme form, volumen, ydre diameter og højde. Med andre ord - disse flasker passer ned i de kasser, som butikkens leverandør har leveret.
Kasser til øl og sodavand
Pligten til at modtage øl- og sodavandskasser er ikke reguleret af pantbekendtgørelsen, men bygger på en aftale mellem dagligvarehandlen og bryggeriindustrien. I praksis betyder det, at en butik er forpligtet til at tage imod kasser fra de leverandører, som de selv forhandler.