Returregler, gældende for kontorer, kantiner, restauranter m.m.
Regler for engangsemballager:
Virksomheden skal kun tage imod de flasker og dåser m.v., de selv sælger eller udleverer.
Regler for genpåfyldelige emballager:
Virksomheden skal tage imod de genpåfyldelige emballagetyper, virksomheden selv sælger. Derudover skal virksomheden modtage andre genpåfyldelige flasker, hvis de flasker ligner dem, de selv sælger – dvs. har samme form, volumen, ydre diameter og højde. Med andre ord - disse flasker passer ned i de kasser, som virksomhedens leverandør har leveret.