Når butikkerne modtager genpåfyldelige flasker, der vaskes og fyldes igen, fra forbrugerne, skal de sorteres, så leverandørerne kan hente deres egne kasser og bakker. Denne sortering kaldes for rensortering.
Kontrol af sorteringen
I den pantbekendtgørelse, der fastsætter reglerne for pant- og retursystemet, er der en række krav til sortering af genpåfyldelige flasker. En butik kan kun få udbetalt håndteringsgodtgørelse, hvis butikken opfylder kravene til sortering. Er der for mange fejl i sorteringen, kan udbetalingen blive stoppet midlertidigt.
For at sikre at kravene er opfyldt, foretager Dansk Retursystems konsulenter løbende stikprøvekontrol. Hvis en konsulent konstaterer, at flaskerne ikke er sorteret korrekt, får butikken en skriftlig advarsel (dog ikke, hvis det skyldes mangel på kasser og bakker).
Inden for 4 uger kommer konsulenten tilbage og foretager en ny kontrol. Hvis der fortsat er fejl i sorteringen, stoppes udbetalingen af håndteringsgodtgørelse. Først når konsulenten ved et nyt besøg kan konstatere, at genpåfyldelige flaskerne sorteres korrekt, vil godtgørelsen blive udbetalt igen.
Når butikken sorterer tomme genpåfyldelige flasker, så er reglen, at alle genpåfyldelige flasker i en kasse eller bakke skal være af samme type - det vil sige følgende fire krav skal være opfyldt:
Standardflasker
Flere bryggerier anvender den samme standardflaske til forskellige produkter, det gælder fx sodavandsflasker på 25 cl og ølflasker på 33 cl. Så længe flaskerne er af samme type, må de gerne sættes i den samme kasse eller bakke - også selv om de kommer fra forskellige bryggerier eller har indeholdt et produkt, salgsstedet ikke forhandler.
Specialflasker
Specialflasker er flasker, som et bryggeri anvender til et særligt produkt. En specialflaske skal sættes i den kasse, bryggeriet anvender til levering af produktet.
Hvis et bryggeri benytter samme kasse eller bakke til flere forskellige specialflasker, må disse flasker gerne blandes i den samme kasse eller bakke - hvis de fem krav ovenfor er opfyldt.
Du kan rekvirere informationsmateriale om rensortering til ophængning i flaskerummet hos Dansk Retursystem A/S, hvis du ikke allerede har modtaget det. Du kan se materialet her