Hos Dansk Retursystem samler vi de tomme, brugte dåser og engangsflasker, som du og andre afleverer i fx butikker i Danmark.
Du kan altid kende de dåser og flasker, der skal til Dansk Retursystem på det danske pantmærke, som betyder, at du kan få pantpenge tilbage, når du afleverer flaskerne og dåserne.
Både plast, aluminium og glas fra dåser og flasker bliver brugt igen. På den måde sørger vi for, at de råstoffer, som én gang er gravet op af jorden, bliver brugt igen og igen. Det er godt for miljøet og skåner naturen.
De fleste børn i Danmark mener, at det er vigtigt at passe på naturen. Det mener vi også i Dansk Retursystem, men kun sammen med jer kan vi holde den danske natur fri for flasker og dåser. Vi har brug for jeres hjælp til at få alle de brugte, tomme dåser og flasker i returautomaten, så de kan blive smeltet om, og materialet kan blive brugt igen.
Klik dig rundt på siden og få læst Hit med dåserne eller Hvor kommer du fra, Tom Dåse? højt - eller spil et spil med Tom Dåse!