Pant- og miljømærker

Der findes mange forskellige mærker, der signalerer pant, miljøhensyn eller økologi. Derfor er det let at forveksle det danske pantmærke med andre mærker. Oversigterne nedenfor viser nogle af mest brugte mærker.

Pantmærker
	Dansk pantmærke I Danmark skal alle engangsemballager (plastflasker, glasflasker og dåser) til øl, sodavand, alkoholsodavand, energidrikke, kildevand, iste og cider være mærket med det danske pantmærke. Det kan enten ske ved at påklistre en pantetiket eller ved at trykke pantmærket direkte på emballagen eller den originale etiket. I 2008 udgik de ovale pantmærker uden pantkode (de 5 sorte prikker), men de findes stadig på nogle emballager.
	Svensk pantmærke AB Svenska Returpack er ansvarlige for det svenske pantsystem for dåser af aluminium og engangsflasker af plast. Man kan ikke få udbetalt pant i Danmark for emballager med det svenske pantmærke. Læs mere på www.pantamera.nu og www.returpack.se
	Norsk pantmærke Det norske pantmærke bruges på emballager til drikkevarer: dåser af aluminium og stål samt engangsflasker af plast. Mærket administreres af Norsk Resirk, der ejes af organisationer inden for industri og handel. Man kan ikke få udbetalt pant i Danmark for emballager med det norske pantmærke. Læs mere på www.resirk.no
Officielle miljømærker
	Svanen og Blomsten Svanen og Blomsten er de to officielle miljømærker i Danmark. Svanen er det nordiske mærke, mens Blomsten er det europæiske. Begge mærker er frivillige ordninger, som producenterne betaler gebyrer for at bruge. Samtidig skal produkterne leve op til en lang række krav om miljø, sundhed og kvalitet, før de kan opnå mærkerne. Kontrollen varetages af Miljømærkning Danmark. Begge mærker viser, at varen er blandt de mest miljøvenlige på markedet. I dag findes der mere end 3.000 produkter med Blomsten eller Svanen på de danske butikshylder. Læs mere på www.ecolabel.dk
	Den blå engel Det tyske officielle miljømærke ”Der Blaue Engel” findes på ca. 10.000 produkter og er dermed et af de mest udbredte miljømærker i verdenen. Men i Danmark er det mindre udbredt. I lighed med Svanen og Blomsten er mærket en frivillig ordning, som producenterne betaler gebyrer for at bruge. Mærket stiller krav til produktets miljøforhold og administreres af et nævn nedsat af de tyske miljømyndigheder. Læs mere på www.blauer-engel.de
	Ø-mærket og EU’s økologimærke EU’s økologimærke og det danske røde Ø-mærke viser begge, at produkterne lever op til kravene i EU’s økologiforordning. Ø-mærket er på visse områder skrappere end det europæiske. Fx må æbleavlere ikke bruger kobber i produktionen. Myndighederne fører kontrol med, at landmænd og producenter lever op til kravene. Læs mere om de to mærker på http://www.foedevarestyrelsen.dk/Maerkning/Okologi/forside.htm Læs mere om officielle økologimærker i andre lande på http://www.miljoeogsundhed.dk/default.aspx?node=181
Genbrugsmærker
	Der Grüne Punkt ”Der Grüne Punkt” er et genbrugsmærke, som administreres af det tyske genbrugssystem for emballager, Duales System Deutschland (DSD). Mærket viser, at DSD indsamler og genanvender emballagen i Tyskland. Det fortæller derimod ikke noget om, hvorvidt emballagen er fremstillet af genbrugsmaterialer.
	Genbrugscirklen Genbrugssymbolet stammer fra 1970'erne, hvor det især blev brugt på flasker. I dag ses mærket også på andre varer som fx papir. Mærket viser, at en del af varen er lavet af genbrugsmateriale, eller at emballagen kan genbruges, hvis den bliver indsamlet. Der er dog ingen garanti for, at produkter med mærket bliver indsamlet i Danmark. Man kan ikke få udbetalt pant i Danmark for emballager mærket med genbrugscirklen.
	Plastsymboler Nogle emballager og produkter af plast er udstyret med trekantede symboler med et tal i. Symbolet viser, at plasten kan genanvendes - og ikke at der er tale om genbrugsplast. Numret i trekanten (01 eller 07) markerer, hvilken type plast, der er anvendt. Læs mere om plastmærket på http://www.miljoeogsundhed.dk/default.aspx?node=3874