Organisation

Dansk Retursystem A/S består af to afdelinger - Afdeling øst i Hedehusene på Sjælland og Afdeling vest i Løsning i Østjylland. Administrationen holder til i Hedehusene. Den er opdelt i direktion med en stabsfunktion, finans og tre områder: Teknik, økonomi/support og marked. Se organisationsdiagram.

Bestyrelse

Dansk Retursystem har en bestyrelse, som består af virksomhedens ejere og repræsentanter for dagligvarehandlen. Bestyrelsen ledes af en neutral formand. Det er bestyrelsens opgave at sikre, at vi fastholder et konkurrencedygtigt omkostningsniveau, så vi kan tilbyde alle et effektivt og billigt retursystem. Se oversigt over bestyrelse.

Ejerforhold

Dansk Retursystem A/S har følgende aktionærer:

  • Dansk Retursystem Holding A/S - 85,62 %
  • Harboes Bryggeri A/S - 14,27 %
  • Bryggeriet Vestfyen A/S - 0,10 %
  • Mineralvandsfabrikken Frem A/S - 0,01 %

Kontaktudvalg

Målsætningen for Dansk Retursystem A/S er at administrere det landsdækkende pant -og retursystem, så det er så billigt og effektivt som muligt. Derfor samarbejder vi med forskellige organisationer, der har tilknytning til vores område.

Samarbejdet foregår blandt andet gennem vores kontaktudvalg, hvor der sidder repræsentanter fra en række mindre bryggerier, importører, cafeer, restauranter, Forbrugerrådet og forbrugerorganisationer. Se oversigt over kontaktudvalg.

Butiksudvalg

Vi samarbejder også med detailhandlen gennem vores butiksudvalg. Formålet med udvalget er at sikre udveksling af erfaringer og informationer mellem Dansk Retursystem A/S og dagligvarehandlen, så vi på den måde sikrer, at eventuelle initiativer passer til både butikkernes og vores behov og ønsker.

Butiksudvalget består af repræsentanter for de tre store detailkæder: Dansk Supermarked, Coop og De samvirkende Købmænd.

»Smid de tomme dåser og flasker i returautomaten – ikke i skraldespanden«