For 6. år i træk har Dansk Retursystem A/S netop afsluttet den populære skolekampagne, Dåserydderen, hvor elever fra hele landet samler dåser og flasker og løser bundne opgaver.
Deltagerne sendte ialt 141 bidrag ind i form af fantastiske tegninger, eventyr, film og sange. Alle sammen bidrag, der vidner om stort engagement og høj grad af læring om genanvendelse og miljø. Et udvalgt panel af lærere har gennemgået bidragene og altså nu fundet frem til vinderne i de fem danske regioner.
Udover den bundne opgave med at samle dåser og flasker omkring skolen, skulle eleverne i 2./3. klasserne tegne et kort over deres indsamlingsrute og fremstille bud på opfindelser eller en fremtidsverden, hvor dåser og flasker bruges på en ny måde.
4./5. klasserne skulle også tegne et kort over indsamlingsområdet og producere en præsentation af en undersøgelse af vigtige råstoffer.
Til vinderklasserne er der 3.000 kroner til klassekassen. Andenpræmien udløser 2.000 kroner, mens klasser på tredjepladserne hver kan lægge 1500 kroner i klassekassen.
Vinderne har fået direkte besked.
Se listen over vinderne her
Se eksempler på vinderbidrag her