Dansk Retursystem A/S
Baldersbuen 1
2640 Hedehusene
CVR-nr. 25 49 61 40
Telefon 43 32 32 32
Fax 43 32 32 39
info@dansk-retursystem.dk

Udbetaling af pant på 1½ liter genpåfyldelige flasker fra Carlsberg fortsætter  

Dansk Retursystem A/S har tidligere her på siden oplyst, at der fra 3. oktober 2011 ikke længere blev udbetalt pant for de udfasede, 1½ liter, genpåfyldelige plastflasker fra Carlsberg – se hvilke herunder.

Denne slutdato er nu udskudt på ubestemt tid efter aftale med Miljøstyrelsen. Grunden er, at der fortsat er mange af de pågældende flasker tilbage på markedet.


1,5 liter carlsberg g udfas


Flaskerne kan fortsat afleveres

Udskydelsen af fristen skal sikre, at forbrugerne får mulighed for at aflevere og få pant for de sidste af Carlsbergs udfasede sodavandsflasker. De pågældende flasker kan altså fortsat afleveres i butikkerne. Der udbetales stadig pant for dem og Dansk Retursystem A/S fortsætter ligeledes indsamling af flaskerne i Dansk Retursystems sække.


Udviklingen følges nøje

Sammen med Carlsberg og Miljøstyrelsen vil Dansk Retursystem A/S nøje følge mængden af de pågældende flasker på markedet. Når flaskerne udfases endeligt, vil vi naturligvis informere om dette.


Gamle plakater skal tages ned

Dansk Retursystem A/S har tidligere fremsendt skilte til butikkerne med information om en slutdato den 1. september for udbetaling af pant på de pågældende flasker. Disse plakater skal butikkerne sørge for at tage ned fra returområderne.


Yderligere information

Eventuelle spørgsmål henvises til Dansk Retursystems kundeservice på telefon 43 32 32 32 eller e-mail info@dansk-retursystem.dk