Desværre er Dansk Retursystem A/S nødsaget til at lukke for udbetaling af pant på en række produkter med kildevand.
Pantudbetalingen for de berørte produkter stopper fra mandag den 18. juni 2012. De pågældende kildevand er blandt andet solgt under navnet Aroma og Hayat – se bilag
Følgende stregkoder bliver lukket:
8693593215252 Hayat kildevand plast 1,5 l
8693593215276 Hayat kildevand plast 0,5 l
8693593215283 Hayat kildevand plast 1,5 l
8690690171184 Aroma kildevand plast 0,5 l
Alle produkter er markedsført i 0,5 liters og 1,5 liters plastflasker – se billede i bilag.
OBS: Det er stregkoden, der afgør, om et produkt er omfattet af stop for udbetaling af pant og ikke etikettens udseende og/eller produktets navn. De samme produkter med andre stregkoder udbetales der stadig pant på.
De ovennævnte emballager vil blive afvist i returautomaterne efter den 18. juni 2012 og der vil heller ikke blive udbetalt pant for de pågældende produkter manuelt.
Miljøstyrelsen har givet Dansk Retursystem A/S tilladelse til at lukke for panten på de pågældende emballager, fordi der ikke er indbetalt den pant til Dansk Retursystem A/S, som vi har udbetalt til markedet.
Det er trods flere forsøg ikke lykkedes at inddrive den manglende pant.
Miljøstyrelsen har givet Dansk Retursystem A/S et kort varsel til at lukke for panten, så de manglendeindbetalinger påfører systemet så lille et tab som muligt.