11. februar 2010
Miljøstyrelsen har nu præciseret, hvilke drikkevarer med frugt- og grøntsagssafter, der er belagt med pant og hvilke der ikke er. Fx vil puré fra frugt og grøntsager, der er tilsat vand, være omfattet af pantbekendtgørelsen. Mens puré eller moset frugt og grønt uden vand ikke vil være omfattet.
22. december 2009
Dansk Retursystem A/S er nu gået med i initiativet "CO2 neutralt website" – www.ingenco2.dk – en ny dansk sammenslutning, som søger frivilligt at fjerne internet-relateret CO2-udledning. Brugen af internettet og IT i det hele taget, udleder i dag store mængder CO2 når der bruges strøm til servere, computere, skærme, modems osv.
26. juni 2009
Fra den 1. juli indsamler Dansk Retursystem A/S ekstraordinært Carlsbergs genpåfyldelige halvliters sodavands-plastflasker uden pantmærke. I den forbindelse tilbyder vi informative plakater om håndtering af flaskerne
22. juni 2009
Kvaliteten er i højsædet når Dansk Retursystem A/S sender forbrugerens tomme dåser og flasker videre til genanvendelse. Ved at sætte særligt fokus på kvaliteten af vores sortering af de tomme flasker og dåser, er det trods krise hos oparbejdningsvirksomhederne lykkedes os, at indgå nye kontrakter, som sikrer den mest miljørigtige form for genanvendelse
14. maj 2009
I forbindelse med Dansk Retursystems generalforsamling er selskabets årsrapport for 2008 blevet offenliggjort. 2008 var et særligt år for Dansk Retursystem A/S med valg af Michael Christiansen som ny formand for bestyrelsen og med forlængelse af eneretten. Pant på kildevand betød en væsentlig tilgang af nye kunder. Det lykkedes at øge returprocenten på engangsemballager endnu et procentpoint.
20. april 2009
Med den landsdækkende skolekampagne, Dåserydderen, inviterer Dansk Retursystem A/S for 4. år i træk landets skoleelever til at række natur og miljø en hjælpende hånd. Også i år skal de deltagende elever i 2.-3. og 4.-5. klasse samle tomme dåser og flasker ind, og konkurrere om de bedste besvarelser af kampagnens elevopgaver. Målet er, at flere unge forstår, hvor vigtigt det er at indsamle og genanvende de tomme emballager.
10. marts 2009
Gennem 2008 har danske skolelever konkurreret på Dansk Retursystems on-line spil, www.dåsemissionen.dk, om at indsamle flest dåser og vide mest om det danske pantsystem. Dåsemissionen har nu vundet internet-prisen DIA09 kategorien ”effekt”.
16. februar 2009
Danske forbrugere afleverer hvert år mere end 500 millioner tomme engangsemballager til det danske pant- og retursystem. Det er halvanden million emballager hver dag – emballager, som Dansk Retursystem A/S samler ind, tæller, sorterer og sender videre til genanvendelse.
19. december 2008
Gå på nettet og følg din tomme dåse på vejen til genanvendelse. Eller din plastflaske, når den tager den samme tur, fra returautomaten til et nyt produkt. Se, hvordan det meste affald kan bruges igen, hvis du skiller dig af med det det på den rigtige måde.
1. december 2008
Fra den 1. december skal der være pant på alt kildevand, iste og drikkeklar limonade, der sælges, markedsføres eller overdrages på det danske marked.