Dansk Retursystem A/S – nu på film!

Danske forbrugere afleverer hvert år mere end 500 millioner tomme engangsemballager til det danske pant- og retursystem. Det er halvanden million emballager hver dag – emballager, som Dansk Retursystem A/S samler ind, tæller, sorterer og sender videre til genanvendelse.

Hvordan dette arbejde for en renere natur og beskyttelse af vore ressourcer foregår i det daglige, kan du se i den præsentationsfilm, som virksomhedens kommunikationsafdeling netop har klippet færdig i samarbejde med et filmselskab.

Vi er med fra flasker og dåser afleveres i butikken til de tomme emballager ender som sammenpressede baller af værdifuldt skrot. Vi hører om pantsystemet, ejerforhold og følger den fascinerende logistik, når der samles ind, tælles og sorteres flasker og dåser fra de mere end 11.000 butikker, restauranter, cafeer og kontorer over hele landet, som er tilmeldt Dansk Retursystem A/S.

Senest er hele markedet for kildevand og iste kommet med i selskabet af pant-belagte dåser og flasker og den dermed stigende mængde emballager er tacklet med de nødvendige udvidelser i produktion og administration. Som en moderne virksomhed i miljøets tjeneste omsætter Dansk Retursystem A/S i dag for en milliard kroner om året og har 300 ansatte i to afdelinger.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

  • Dansk Retursystem A/S
  • Baldersbuen 1
  • 2640 Hedehusene
  • CVR-nr. 25 49 61 40
  • Telefon 43 32 32 32
  • Fax 43 32 32 39
  • info@dansk-retursystem.dk