Hvis I sælger drikkevarer omfattet af pantsystemet på det danske marked, skal I tilmelde jer som importør eller producent hos Dansk Retursystem.

Importør: En importør importerer – eller lader importere – pantbelagte drikkevarer for at sælge dem eller på anden måde overdrage eller udlevere dem i Danmark.

Producent: En producent fremstiller – eller tapper – pantbelagte drikkevarer i Danmark for at markedsføre dem i Danmark.

Dansk Retursystem kan efter gældende regler kræve en nærmere dokumentation for jeres tilmelding som importør eller producent.

Hvad er en importør eller producent forpligtet til?

Som importør eller producent er I forpligtede til at tilmelde de produkter, I ønsker at sælge på det danske marked, til Dansk Retursystem.

Det er også jeres ansvar at pantmærke jeres produkter, hvis de sælges i engangsemballager. For hver emballage I sælger, skal I afregne pant. Derudover skal I betale gebyrer til Dansk Retursystem og rapportere jeres salg.

Læs også vores informationsfolder Kom godt i gang, kan downloades øverst til højre