Både forbrugere, bryggerier, butikker og private virksomheder bidrager til, at dåser og flasker kan bruges igen.

Det er takket være rigtig mange aktører, at det danske pantsystem er blandt verdens bedste, fordi de fleste tomme flasker og dåser bliver brugt igen.

Producenter, importører og bryggerier bidrager ved at sende flasker og dåser på markedet, som kan bruges igen.

Danskerne hjælper til ved at aflevere deres tomme emballager tilbage frem for at smide dem ud.

Butikker, kontorer, caféer, restauranter og lignede steder medvirker, når de tager imod tomme dåser og flasker og opbevarer dem, indtil de bliver hentet af Dansk Retursystem.

Og Dansk Retursystem sørger for at emballagerne bliver sorteret og sendt videre til specialiserede anlæg, der smelter flasker og dåser om, så der kan laves nye emballager af materialet. Pantsystemet er et velsmurt tandhjul, som kører rundt, så dåser og flasker kan bruges igen og igen.

Dansk_Retursystems_rolle